Hirtshals & Sindal Apotek

Kunde case

Apoteket leverer også medicin til skibe og dyrlæger

 

Hirtshals Apotek sørger for medicin til mange forskellige slags skibe og pakker typisk en taske med den nødvendige og lovpligtige medicin.

"Alle skibe skal jo have en eller en form for medicin med på havet, men kravene afhænger af størrelse og rejsens længde. De store skibe skal have operationsstuer om bord og skal kunne lave alt muligt, hvis nogen kommer til skade eller bliver syge" - fortæller Apoteker og farmaceut Jette Møller Andersen

Jette Møller Andersen
Jette Møller Andersen: - Systemet fra ThermIT er nemt at arbejde med, og det er billigt i drift.

Travl Apoteker

– Fra Sindal forsyner vi også dyrlæger med medicin til brug i praksis, og landmændene har jo også brug for medicin til dyrene, fortæller apotekeren fra Hirtshals, som stammer fra Assens på Fyn.

Hun deler sin arbejdstid mellem moderapoteket i Hirtshals og filialen i Sindal. Begge steder laver hun en del administrativt arbejde og hjælper også til ved skranken. Så det handler også om at prioritere tiden fornuftigt.

– For at sikre de rigtige temperaturer og for at frigøre nogle kræfter har vi fået installeret en smart, trådløs temperaturovervågning fra Hjørring-virksomheden ThermIT. Nu får vi alle data om temperaturer i køleskabe og rum gemt på en server hos ThermIT, så vi på vores egen computer eller smartphone hurtigt og nemt kan logge på og finde alle data frem. Samtidig overvåges temperaturen konstant døgnet rundt, og vi får automatisk en advarsel, hvis temperaturen kommer uden for det fastsatte. Tidligere havde vi nogle loggere, som vi brugte tid på selv at aflæse, men vi fik ingen advarsler ved for høje temperaturer, og det kan koste dyrt. Så vi sparer meget på flere måder.

– Medicin kræver ligesom fødevarer opbevaring ved de rigtige temperaturer. Systemet med digital automatisk temperaturovervågning har også betydet, at mange medarbejdere går meget op i det og holder øje med, at medicinen ikke opbevares ved forkerte temperaturer.

 – Vi har i køleskabene ofte dyr medicin for rigtig mange penge, og hvis for eksempel et køleskab svigter, kan det koste dyrt. Det har vi prøvet tidligere, og det blev meget dyrt for os.

– Forsikringsselskaberne er meget oppe på mærkerne og stiller stadig højere grad til overvågning, også når det gælder temperaturer i køleskabene, så det har allerede været en god investering at få den trådløse temperaturovervågning. Systemet fra ThermIT er også nemt at arbejde med, og det er billigt i drift, fortæller Jette Møller Andersen. 

 

Historien

Hun blev uddannet som farmaceut i 1983 og har blandt andet været ansat på Løveapoteket i Herning, apoteket i Rønne på Bornholm og herunder også som filialbestyrer i Allinge. Hun kom til Hirtshals og Sindal Apotek i 2005.

– Jeg har været med også i en tid, hvor man producerede medicin på apotekerne. Nu er vores væsentligste opgave at informere kunderne om medicinen, dens virkninger og bivirkninger og i sagens natur om den korrekte brug af medicin.

– Håndtering af receptpligtig medicin er stadig langt den største del af vores virksomhed. Men vi har også stor viden om for eksempel hudpleje og kosttilskud, som også er en vigtig del af forretningen.

– Vores medarbejdere er højt uddannede, og vores medlemskab af fagkæder er et kvalitetsstempel og sikrer kunderne, at alt er i orden, når de handler på apoteket. Vi har de bedste produkter og de dygtigste medarbejdere, der yder en meget personlig service.