ThermITs system arbejder i butikken og i Ostebilen

ThermIT overvåger dyrebare varer hos Skagen Ostehus

Alle fødevarer skal opbevares ved den rigtige temperatur, og derfor har Henrik Svanhede, der ejer Skagen Ostehus på Havnevej i Skagen, fået installeret den nordjyske virksomhed ThermITs digitale trådløse temperaturovervågning i butikken og i Ostebilen, der kører rundt til flere byer i Vendsyssel.  

"Det er et rigtig smart og enkelt system, som via nogle små sensorer placeret diskret i vores køleskabe døgnet rundt overvåger temperaturen. Kommer temperaturen uden for det fastsatte, får vi straks en advarsel via telefonen eller computeren"

Det er vigtigt for os, at vi får en advarsel, hvis en køler står af, eller strømmen bliver afbrudt til vores ostebil, der kører over det meste af Vendsyssel. Skulle det ske, kan vi med advarslen nå at få fejlen udbedret i tide, så vi ikke mister varer for mange penge. Vi går ikke på kompromis med fødevaresikkerheden"

"Vores system er udviklet til kunder, der fremstiller og handler med temperaturfølsomme varer som fødevarer og medicin, og som er underlagt fødevaremyndighedernes egenkontrol. Systemet gemmer automatisk alle krævede målinger elektronisk i på Cloud serveren, så brugerne sparer tid ved ikke at skulle lave manuelle temperaturmålinger. Det er hurtigt at printe eller på computeren vise de meget præcise, elektroniske temperaturmålinger, når fødevarestyrelsen kommer på besøg", fortæller Ivan Lindgren Hansen, der er direktør og salgschef hos ThermIT.

Henrik Svanhede
ThermITs direktør Ivan Lindgren Hansen forklarer ostehusets ejer Henrik Svanhede, hvordan systemet fungerer. En sensor placeres diskret i køle-enheden.
Sensor placeret i sensorrør med lille diskret blå label på toppen, der fortæller kunderne, at her er der temperaturovervågning for fødevaresikkerhedens skyld.

Ostebilen fra Skagen

Det smarte digitale system er også energibesparende, da de præcise temperaturmålinger gør det muligt at indstille køleskabe og frysere til den rigtige og nødvendige temperatur.

Køler eller fryser enheden blot en enkelt grad for meget, kan det betyde cirka tre procent mere i strømforbrug.  

Systemet sælges i mange lande og bruges foruden i butikker og apoteker også til temperaturovervågning under transport af oste i den rullende ostebutik, der kører rundt til flere byer i Vendsyssel. 

Helle Thomsen har i Ostebilen ThermITs automatiske system installeret af direktør Ivan Lindgren Hansen.