Kunde case

Morten Kjær siger...

Føtex Hjørring er en moderne butik, som hele tiden er på forkant med nyheder og alt det, som kunderne i en ofte travl hverdag efterspørger. Føtex har succes også med kædens nye koncept Køb & Hent, og udviklingen sker altid med stort fokus også på føde-varesikkerheden.

Hos Føtex i Hjørring valgte varehuschef Morten Kjær for en del år siden at installere den lokale virksomhed ThermITs trådløse system, som overvåger temperaturen ved fødevarer i en række impulskølere og frysere.

"Det er et godt supplement til det eksisterende system, og med ThermITs smarte og diskrete sensorer kan vi hele tiden på computer, ipad eller smartphone følge temperaturen og nå i tide at varsle vores teknikere, hvis temperaturen kommer uden for det fastsatte interval."

Varehuschef Morten Kjær er glad for ThermITs smarte system, hvor en sensor overvåger temperaturen ved følsomme fødevarer.

Undgå store tab af fødevarer

Han anvender blandt andet ThermITs trådløse temperaturovervågning for at mindske madspild, spare på strøm og som sikkerhed mod tab af fødevarer, hvis en køle- eller fryseenhed går i stykker. Varehuschefen kender fra kolleger eksempler på, at butikker har måtte kassere varer for rigtig store beløb efter nedbrud i køler og fryser

"Det kunne være undgået med advarsel i tide fra den trådløse overvågning af temperaturerne."

Morten Kjær er også glad for, at ThermITs system automatisk aflæser og logger temperatur døgnet rundt. Det hele gemmes i skyen og kan hurtigt hentes frem til brug for fødevaremyndighedernes kontrol af temperaturen ved fødevarer.

Fødevaremyndighederne godkender brugen af elektronisk temperaturovervågning, der ved at erstatte manuelle rutineopgaver letter hverdagen for ansatte både i butikker, på sygehuse, apoteker, plejehjem med videre.

Det nye Føtex Køb & Hent er kundens genvej til det store online fødevaresortiment med flere end 12.000 varer. Bestil dine dagligvarer online og hent dem ved din nærmeste Føtex, når det passer dig.

Føtex har siden 1960 været synonym for det gode indkøbsoplevelse og er det stadig i den fysiske butik eller online. Føtex er et sted med god service, dygtige medarbejdere og ansvarlig omtanke for sig selv, sine kunder, for lokalområdet og for miljøet.