EUC Nord har stor glæde
af ThermITs digitale system

ThermITs digitale trådløse temperaturovervågning har gjort det meget nemmere at være ansvarlig for fødevare-sikkerheden og egenkontrollen på undervisningscentret EUC Nords Mad & Servicelinjen i Hjørring.

"Vi har haft den trådløse temperaturovervågning siden efteråret 2012, og vi har allerede flere gange reddet indholdet i en fryser i forbindelse med strømsvigt. Jeg har fået alarmen derhjemme og har nået at få gang i fryseren igen, inden kødet blev ødelagt. Det giver en god tryghed at have denne overvågning".

Pia Byrdal Pedersen
Pia Byrdal Pedersen er indkøber på EUC Nords Mad & Service Linjen

ThermITs løsning består kort sagt af en sensor placeret i køle-enheden. Denne sensor sender et signal og dermed temperaturen til et hovedmodul, der via gps sender målingen videre til ThermITs server til logning og eventuelt udsendelse af advarsel ved afvigende temperaturer.
EUC Nord testede først systemet i nogle uger og fik det installeret og indstillet rigtigt fra starten med de korrekte placeringer af sensorer og hovedmodul.
– Når det først er i drift, er der ikke meget arbejde med den trådløse temperaturovervågning. Vi har også installeret en repeater/forstærker fordi, vi har lange afstande mellem køle-enhederne. Da systemet er trådløst, er det muligt for os at bruge det alle steder uden at bekymre os om, at nogen kommer til at rykke en ledning ud, fortæller Pia Byrdal Pedersen.
Hun kan til dagligt på sit kontor via computeren eller smartphonen holde øje med temperaturen i de forskellige køleskabe og frysere.
– Vi er mange elever og brugere her på Mad & Servicelinjen, og det sker, at et køle/fryseskab ikke bliver lukket helt. Så stiger temperaturen hurtigt, og det koster strøm, og i værste fald gør det kødet ubrugeligt.
– Derfor er det rigtigt godt, at jeg kan følge med og får alarmer ved for store udsving i temperaturen. Så kan jeg få lukket køleskabet rigtigt i tide. Det er også flere gange sket, at et køleskab eller en fryser ikke har været lukket godt nok op til en weekend. Når temperaturen stiger, får jeg en alarm enten på mail eller sms, og jeg kan jo også følge med i, om temperaturen stiger for meget. Så må jeg af sted og gøre noget ved det, fortæller Pia Byrdal Pedersen.

Pia Byrdal Pedersen får via sms og mail automatisk alarm ved for høje temperaturer.
Fra kontoret kan Pia Byrdal Pedersen på computeren følge temperaturen i alle tilkoblede køle/fryseskabe

Hun har også stor glæde af systemet i forbindelse med egenkontrol, da fødevarekontrollen kræver dokumentation for temperaturer flere måneder tilbage.
– Jeg får dagsrapport og ugerapporter på mail og sætter dem ind i en mappe, så dokumentationen er lige til at tage frem, når der er brug for det. I alt er der 13 køle/fryseskabe, som jeg holder kontrol med, og det letter mit arbejdet meget, at jeg får det hele automatisk og elektronisk, fortæller Pia Byrdal Pedersen.
EUC Nords køle/fryseskabe er med ThermIT-systemet også indstillet til de helt rigtige temperaturer. Blot en enkelt grad for koldt koster cirka tre procent mere i energiforbrug.
– Med den trådløse temperaturovervågning fandt vi ud af, at flere køle/fryseskabe var for kolde. Displayet viser ikke altid rigtigt. Vi kontrollerede det en ekstra gang med andet udstyr og fik en elektriker ud for at indstille temperaturerne korrekt. Det sparer vi meget strøm ved. Det er jo ressourcespild at fryse eller køle for meget, så også derfor er vi meget galde for den trådløse temperaturovervågning.